Er du vokset op med troen på, at man ikke kan fermentere eller sylte uden Atamon (E211) eller moderne konserveringsmidler?
Se, hvorfor du skal undgå det, og hvad man rent faktisk gjorde før.
Har du lagt mærke til, hvor mange mælkeprodukter der er opskrifterne i de gode gamle Karolines køkken kogebøger, som prydede køkkenreolerne i 1980erne og 1990erne?
Opskrifterne er skabt rundt om mælkeprodukter, fordi de er skabt af en virksomhed, der lever af sælge dem.
Hvad mange ikke tænker over er, at Arla, som de nu hedder, langt fra var de første til at kombinere opskrifter med deres produkt for at markedsføre det.
Det samme gør sig faktisk gældende for Tørsleffs og deres kendte produkt Atamon.
De fleste sætter det i forbindelse med bl.a. syltning, og det er ikke uden grund.
Tørsleffs Husmoder Service udgav ”Den grønne Syltebog” i 1935 som endte med at stå i stort set alle hjem.
Derfor er de fleste af os flasket op med, at sylteglasset ikke alene skal skylles med Atamon.
Der skal også gerne en slat i glasset, inden indholdet ryger i.
Og at man naturligvis heller ikke kan leve uden Melatin i syltetøj.
De råd lever altså i bedste velgående i dag, selvom der ikke er belæg for de kunstige konserveringsmidler.
Og de fleste glemmer at spørge om, hvad man egentlig gjorde, inden de moderne konserveringsmidler kom på banen.
Hvad er Atamon og er det nødvendigt?
Du er måske stødt på e-nummer E211 uden at vide, hvad der gemmer sig bag det.
Stoffet hedder natriumbenzoat, og findes i rigtig mange fødevarer, og det er lige præcis natriumbenzoat Atamon er.
Natriumbenzoat er ikke et naturligt forekommende stof, selvom det indeholder dele, der også findes i naturen.
Benzoesyre forekommer f.eks. i tranebær og kanel.
Men når det findes så mange steder, må det da være et rimeligt uskadeligt konserveringsmiddel?
Svaret er NEJ, og her er hvorfor!
Natriumbenzoat slår ganske rigtigt bakterier ihjel, men som det efterhånden er ved at gå op for de fleste, så er bakterier ikke KUN dårlige.
Vores gode bakterier i vores tarmsystem, på vores hud og i vores mund passer på os.
De sørger for at vores forsvarssystemer kan bekæmpe angreb fra bl.a. skadelige bakterier og vira.
Fermentering sætter gang i de gode bakteriers formering, når vi laver kimchi eller fermenterer kålsalat,
så vi kan fodre vores gode bakterier i kroppen.
Men natriumbenzoat, og andre konserveringsmidler, kan ikke skelne mellem nyttig og skadelig.
Derfor slår du også alle de gode bakterier ihjel i maden. Og derefter slår du dine gode bakterier i tarmsystemet ihjel, fordi de mangler dem.
Det sker altså, uanset om du får E211 gennem din hjemmelavede lækkerier eller en ultraforarbejdet fødevare fra supermarkedet.
Hvis du spiser forarbejdede og/eller ultraforarbejdede fødevarelignende substanser,
vil du på enkelt uge kunne nå at blive udsat for e-nummer E211 ganske ofte.
Dertil kommer at natriumbenzoat også anvendes om konserveringsmiddel i en lang række kosmetiske produkter.
Du finder det i alt fra cremer til mundpleje.
Gæt engang, hvad der sker jo flere gange dine gode bakterier udsættes for natriumbenzoat?
Kan man sylte uden Melatin?
Melatin, der bruges ved syltetøj, indeholder også natriumbenzoat, men det indeholder også fortykningsmiddel, der også er fuldstændig unødvendigt. Alt, hvad der skal til at tykne dine bær og frugter er, at koge massen nok ind.
Så ja, ikke alene kan du sagtens sylte uden Melatin.
Du bør gå helt uden om det og andre kunstige konserveringsmidler.
Mennesket har konserveret på den ene eller den anden måde fra tidlige tider,
Men før de moderne konserveringsmidler som natriumbenzoat, benyttede vi andre metoder.
Alkohol var det, man tyede til før1930’erne, men efter at der kom en afgift på spiritus til i det årti, så det blev alkoholen altså dyrere, og det banede vejen for de nye konserveringsmidler, som natriumbezoat, der har flere sundhedsskadelige virkninger.
Man kunne henkoge gele og syltetøj, og det kan man naturligvis også stadigvæk, så du pasteuriserer altså din mad.
Ved varmebehandling opstår der et overtryk under opvarmning i gryden, så luften presses ud. Derefter forsegles indholdet.
Bakterierne i glasset dræbes, og tarmbakteriesammensætning går fri.
Hvorfor er natriumbenzoat lovligt?
Det er fristende at spørge, hvordan natriumbenzoat kan være lovligt, hvis det kan have skadelige egenskaber.
Dengang, i sin tid, da alle e-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og emulgatorer m.fl. blev godkendt til fødevarebrug, var der ingen der talte om tarmbakterier.
Det er først i de senere år, at det er ved at gå op for verden, hvilken rolle vores bakterier spiller.
Derfor er alle de gamle godkendte e-numre vurderet ud fra ufuldstændige data i forhold til, hvad der rent faktisk kan spille ind på vores helbred.
Der er ingen forlydender om, at e-numrene tages op til revision foreløbigt, og derfor er det op til dig selv at beslutte, om du vil forsøge at undgå dem.
Lider du af autoimmun sygdom eller anden kronisk sygdom, bør du være særlig opmærksom, da din tarmbakteriesammensætning kan være kraftigt formindsket.
Der er fortsat mangel på videnskabelige undersøgelser omkring stoffet, men det er i mindre forsøg med mennesker sat i forbindelse med ADHD.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22538314/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20551163/
Ved dyreforsøg er det sat i forbindelse med inflammation
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38150747/
Ved menneskeforsøg er det sat i forbindelse med allergi.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15491435/
Hvad kan du selv gøre?
• Gå uden om forarbejdet mad og ultraforarbejdet mad med e-nummeret E211.
• Undgå brug af konserveringsmidler som Atamon.
• Prioritér fersk og frisk mad, når du handler.
• Styrk din tarmflora og tarmbakteriesammensætning ved at vælge mad, der styrker den.
Brug for hjælp?
Klik her
Maria Kohinoor Larsen
Maria Kohinoor Larsen